GENKOMST
Reflektion; Modningsprojekt Genkomst - fra indstudering til tilegnelseMEDVIRKENDE
Projektleder: Arne Balk-Møller, docent i violin og kammermusik på Syddansk Musikkonservatorium
Samarbejdspartnere: Kuno Kjærbye komponist, improvisation & komposition
David Dolan professor, Head of the Centre for Creative Performance & Classical Improvisation, Guildhall School of Music & Drama
Alfred Zimmerlin, professor og leder af improvisation på FHNW Hochschule für Musik Basel
Syddansk Musikkonservatoriums Kammerorkester og pianist Tuomas Korhonen
Forløb
Efterår 2018
September: David Dolan kursus improvisation i klassisk stil SDMK
December: Arne Balk Møller og Kuno Kjærbye hos Alfred Zimmerlin, improvisationsklasse FHNW Hochschule für Musik Basel
Forår 2019
Januar – april: Tilsynekomst – transformation af tre satser fra J.S. Bach partita i d-mol for soloviolin – Allemanda, Gigue og Sarabande til en concerto grosso for soli og strygeorkester af Kuno Kjærbye.
– indstudering, workshops (transformation/genskabelse) og opførelse
David Dolan
De studerende havde en meget åben tilgang til problematikken omkring det individuelt, at skabe noget nyt ved hjælp af en fastlagt akkord rækkefølge. Akkorderne var dem velkendte: tonika-subdominant-dominant-tonika, så vi kunne relativt hurtigt bevæge os frit i de enkelte improvisationer uden stilistiske bindinger. Det viste sig imidlertid hurtigt, at der kom individuelle udfordringer/problemer så snart et stilistisk krav om improvisationer i Barok eller Wiener klassisk stil blev præsenteret.
I og med vi ikke er vant til denne disciplin var det en klar oplevelse hos mange, at det blokerede for os. Vi havde en klar fornemmelse for, hvordan det skulle lyde, men bare ikke erfaring/værktøjer/rutine mm. til at udføre det. Det blev straks lettere, da vi gik tilbage til de enkelte improvisationer uden fastlagt stil, men nu med en ny dimension, hvor akkord fremmede toner var ”tilladt”. Det skabte en ny tryghed, idet det ikke blev betegnet som ”urigtigt” med blå toner. De var jo kun var en overgang fra den ene akkord til den anden.
Det endte med at blive meget klart, at jo længere kurset varede blev vi mere og mere fortrolige med improvisationer i Barok eller Wienerklassisk stil, idet de fleste kunne frigøre sig for de indgroede forventninger om kvaliteten og udfaldet af deres improvisationer og overlade det til deres intuitive følelse.
For mange en stor oplevelse.
Der var fra de studerendes side dog en frustration over ikke at have den fornødne tryghed/omgang/overblik og generel bevidsthed om harmonier, samt selvfølgelig den manglende erfaring med det, at skabe noget i øjeblikket uden noder.
Kuno Kjærbye
Vores tilgang og udførelse af KK værk skulle vise sig at rumme mange forskellig artede problemstillinger.
Dels den rent improvisatoriske del, dels den medkomponerende del, hvor vi hver for sig skulle forsøge at nedskrive-gengive en improvisation som var udført til prøverne. Der viste sig også udfordringer med det rent tonale aspekt i og med, at den harmoniske struktur bevægede sig ud af vores velkendte komfortzone med tonika-subdominant-dominant-tonika.
DET METODISKE GREB
Man tager et værk, omskriver musikken til et nyt værk og syntetiserer udvalgte afsnit herfra. Derpå komponerer man ny musik/improviserer henover akkord/klanglige og rytmiske strukturer fra det nye værks udvalgte afsnit. Dette giver helt nye indfaldsvinkler og objekter at øve på i forhold til indstudering af det oprindelige værk. En proces hvor man også arbejder kollektivt.
Det viste sig hurtigt, at i og med den harmoniske struktur var kompliceret og ikke umiddelbar til at analysere, måtte den enkelte bruge sin intuition som grundpille for improvisationen.
Et greb som blev introduceret ved David Dolans kursus sep. 2018. Disse akkordstrukturer blev både brugt som udgangspunkt for komposition og improvisation i orkestret.
Dette skulle imidlertid ændre sig, når vi fik lov til at analysere det tonale og nedskrive vores forsøg på improvisation. For mangeløste det op for nogle ting.De kunne nu bruge deres egne kompositioner som springbræt til en mere fri improvisation.
Samtidig skete der det i den fælles kompositoriske og improvisatoriske proces med KKs værk, at der i det kollektive rum opstod en spirende bevidsthed om virkemidler, udtryk og perspektiv, som gjorde os i stand til at åbne lagene for den klassiske del af værket.
To udkast til kompositioner/improvisationer af Jacob & Fillippa:
3. sats ‘Sarabanda indhyllet’ står som et eksempel på, hvordan man transformerer en allerede given klassisk sats, iklæder den nogle andre gevandter. Fillippa 1. cellist i orkestret henviser til den (i det tredobbelte interview med hende, Jacob og Tuomas) som en aktion, der provokerer hendes musikalske bevægelsesrum. Ydermere giver den sats plads til fri improvisation for pianisten Tuomas, som lægger sig i retning af den “fri musik”, som Arne og Kuno mødte og hørte i Alfred Zimmerlins klasse, Basel.
Optagelse fra Alfred Zimmerlins klasse: Sarah Breslin & Romain Roussel:
Sarah Breslin and Romain Roussel.MP3
Som overordnet refleksion var der også i denne del en frustration fra de studerendes side om, at de kendte for lidt og havde for lille erfaring med forskelligartede harmoniske aspekter.
Som projektet skred frem var det mærkbart, at vi igennem de frie improvisatoriske dele af KK værk, blev mere og mere fri i udtryk/overblik. Det havde en meget stor indvirkning på den rent kompositoriske del hvor deres umiddelbare udtryk tog farve fra de improvisatoriske afsnit.
ÆNDRING AF PRAKSIS:
De studerende ytrer ønske om et større indblik i harmonilære, værktøjer som hjælp til improvisation samt større muligheder.
I forbindelse med prøvearbejdet og det skabende arbejde med Tilsynekomst blev følgende spørgsmål stillet:
Hvilken musik hører du for dit indre øre, inden vi spiller Tilsynekomst (alle tre satser) ?
“My idea about two really different people. Probably father and daughter. Father (theme of Bach music) Daughter (impro) + another music which is more personal.
They are speaking together about life and the daughter is trying to show her father how interesting could be some moments in life. – simply – different view.”
“Tåget i starten, langsomt øget intensitet. Små glimt af noget genkendeligt falder aldrig helt til ro.”
“Jag hör en pianist som improviserar för sig själv och som att det lite i taget kommer stråkor på som vill vara med. Ett fritt musikalisk rum som inte slutar föran alla fått säga sitt.”
“Solopartita in d-minor”
“Jeg tænker på dansrytmer”
“I think this music helps with rhythm and its nice for a playing together.”
“2nd mov. – tango music, (nordic concerto by?)”
“Det er meget blandet, men ‘skæv’ musik. Meget velkendt musik der bliver skæv.
Bøjet / drejet på alle mulige måder.”
SAMTALE MED FILLIPPA, JACOB, TUOMAS, KUNO OG ARNE
8. Jacob fortæller om bedre rytmisk forståelse opnået gennem Tilsynekomstforløbet
9. Fillippa referer til David Dolan
10. Fillippa uddyber forløbet af projektet som hun har oplevet det
11. Interwiev Francesca & Arne
Projektet har uden tvivl vist mig, at når man får indblik og erfaring med improvisation, vil det forbedre ens evne til at udføre såkaldt partiturmusik på en mere kreativ, i nuet medskabende og interessant måde. Kunstnerisk arbejde består i at tage det alvorligt som tilsyneladende ikke er rationelt begrundet. Materialet for den kunstneriske proces er netop det materiel, som ligger udenfor og overskrider den rationelle bevidsthed. Det er det stof, som drømme er gjort af.
Arne Balk-Møller efterår 2019
12. Improøvning med kommentar fra Arne